Klimataler : aktivistens guide til taleskrivning for en bedre fremtid
Författare | |
---|---|
Medverkande | |
Förlag | Retorikförlaget |
Genre | Miljövård |
Format | Inbunden |
Språk | |
Antal sidor | 188 |
Vikt | 280 gr |
Utgiven | 2021-10-15 |
SAB | Ubaj |
ISBN | 9788791986161 |
Vi står foran enorme udfordringer med global opvarmning. Verden har akut brug for handling. Denne bog er til dig, der skal holde en tale om klima, miljø eller biodiversitet. Dig, der gerne vil gøre en forskel med din tale. Dig, der gerne vil skabe mere folkelig mobilisering med dine ord. Når du skal holde en tale om klima, så er der mange valg, der allerede er truffet. Du ved, hvad talen skal handle om, du ved at folk er mødt op, fordi de er interesserede, og du ved, at I sikkert deler værdier om klimaet. Du ved også, at de faktisk har handlet på jeres fælles værdier ved at møde frem. Klima handler om håb. Det er derfor, mange af os kan føle os håbløse, når der ikke sker nok. Er der håb for klimaet? Hvordan skal vi omstille hele verden tidsnok til at undgå de værste konsekvenser af global opvarmning? Hvordan kan lille jeg bidrage til det? Det er de spørgsmål, både du og dit publikum tumler med, og dem skal du besvare overbevisende, når du holder en klimatale. Jeg har fundet ni klimaretoriske fejl og skrevet ni kapitler om, hvordan du kan gøre det bedre ved at lære af de bedste. Bogen tager dig med på en rejse gennem historien med fokus på slaveri, borgerrettighedsbevægelsen og kampen mod racisme. Hvert kapitel kommer med en klar anbefaling til, hvad du skal gøre, eksempler på folk, der har gjort det godt og skidt og en forklaring af hvorfor. De ni kapitler handler om hver af de ni almindelige fejl i klimataler – og anbefalinger til hvad man skal gøre i stedet for. Til bogen hører en egen hjemmeside: klimataler.dk